Bornholms Politi er på bar bund i efterforskningen af tyverierne fra seks af øens kirker.
Vicepolitiinspektør Peter Jørgensen oplyser, at selvom man har bedt offentligheden om hjælp, så er der ikke sket noget:
- Vi har ikke fået en eneste henvendelse, siger Peter Jørgensen.
Kirkerne i Nylars, Østerlars, Svaneke, Bodilsker, Aakirkeby og Pedersker har haft besøg af gerningsmændene 28. april.
Derfor håber politiet, at nogen har set mistænkelige personer eller køretøjer ved kirkerne.
Alle seks steder er kirkebøsserne blevet opbrudt, og der er stjålet småbeløb. Akkurat som det også skete for et års tid siden.
Alle tyverier er sket, mens kirkerne har været åbne for offentligheden.
Eventuelle oplysninger kan gives til Bornholms Politi på 56901448 eller 114.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.