Foreningen til Bevarelse af en hel skole i Svaneke ønsker Klemensker tillykke med en delvis sejr - og varsler ny privatskole i Svaneke
- Det er trist, at Børne- og skoleudvalget, på nær Bente Johansen, nu anbefaler kommunalbestyrelsen at lukke overbygningen og fratage Svaneke Skole selvstændigheden. Det tvinger os til at gå i gang med at oprette en privatskole, skønt vi er glade for den skole vi har, siger foreningens formand Eivind Mattson.
Svaneke skole har god økonomi, fulde klassekvotienter, glade elever, forældre og lærere og høj faglighed i en by, der indtil nu har kunnet tiltrække mange tilflyttere. Alene i den nystartede børnehaveklasse er omkring halvdelen af børnene ikke født på Bornholm. Mon de familier bliver i byen? Mon nye har lyst at flytte hertil?, spørger Mattson.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.