Politisk opbakning til fortsættelse af brandkadetter
Arkivfoto

Politisk opbakning til fortsættelse af brandkadetter

Udvalg sender forslag om finansiering videre til budgetforhandlingerne for 2026

AF BJARNE HANSEN / Søndag 8-6-25 - 10:24

RØNNE – Der er bred politisk opbakning til Bornholms Brandvæsens ønske om at fortsætte og udbygge projektet med brandkadetter og et ungdomsbrandkorps.


Både Børne- og Skoleudvalget og Natur-, Miljø- og Planudvalget har godkendt, at forslaget indgår i budgetforhandlingerne for 2026.


Projektet har siden 2022 givet unge mellem 13 og 17 år mulighed for at deltage i brandkadetforløb og videreføre engagementet i et ungdomsbrandkorps. Målet er at styrke rekrutteringen til beredskabet og samtidig give de unge fællesskab, kompetencer og motivation – især for udsatte unge.


Den samlede årlige udgift er anslået til 427.600 kr.

Med opbakningen fra de to udvalg er næste skridt en politisk prioritering i det kommende budget.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU