Rekordvækst for færgetrafikken
Arkivfoto: Leif Nielsen

Rekordvækst for færgetrafikken

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 11-1-17 - 13:44

RØNNE – De nyeste trafiktal fra Færgen viser vækst på alle færgeruter til Bornholm. Desuden har rederiet slået sidste års rekord på færgetrafikken mellem Ystad og Rønne.

Antallet af overførte personbiler endte på i alt 326.818 personbiler, hvilket er en stigning på 4,5 procent i forhold til 2015

- Vi kan se en fortsat stigning i antallet af både danske, svenske og tyske turister, der vælger Bornholm som feriedestination. Det skyldes blandt andet prisnedsættelserne uden for højsæsonen, siger Lindy Kjøller, der er salgs- og marketingchef hos Færgen.

På ruten mellem Køge og Rønne er der overført 16.854 personbiler, hvilket er en vækst på 15,6 procent, mens der på ruten mellem Sassnitz og Rønne er overført 31.294 personbiler, hvilket svarer til en vækst på 7,1 procent i sammenligning med 2015. Dermed var ruten mellem Sassnitz og Rønne i 2016 på sit højeste trafikniveau siden 2003.

Knap 1,4 mio. passagerer via Ystad
Hvad angår antallet af passagerer er der ligeledes vækst at spore i færgetrafikken til og fra Bornholm.

Her viser tallene, at 1.375.176 passagerer blev overført via ruten mellem Ystad og Rønne, hvilket er en stigning på 3,4 procent i forhold til 2015.

Mellem Køge og Rønne blev 66.869 passager overført, hvilket er en stigning på 13,9 procent, mens ruten mellem Sassnitz og Rønne tegnede sig for 108.668 passagerer og en vækst på 7,3 procent sammenlignet med 2015. Der er ligeledes vækst på alle tre ruter for antallet af overførte lastvogne.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 8-4-26 - 15:28 Varslingssirene i Nexø virker stadig ikke
NYHEDER 8.4.26 15:28

Varslingssirene i Nexø virker stadig ikke

NYHEDER 8.4.26 22:40

Ny ældrereform ændrer hjemmeplejen

Helhedspleje og faste teams skal give bedre sammenhæng
NYHEDER 8.4.26 18:58

Dele af Plejecenter Lunden kan udlejes til regionen

Træningsfaciliteter i Rønne kan blive en del af ny sundhedsstruktur
DØDSFALD 8.4.26 16:06
NYHEDER 8.4.26 14:01

Stærk drift i Bornholms Brand A.m.b.a. trods nedskrivning

Resultat påvirket af ejendomsprojektet Æbleløkkerne – men kerneforretningen leverer solidt
NYHEDER 8.4.26 11:38

Fleksibel fredag i BRK afvist af politisk udvalg

Social- og Beskæftigelsesudvalget sender sag retur og åbner for nye løsninger i myndighedsafdelingen
KULTUR 8.4.26 11:19

Ny gyser får premiere i Rønne Bio

The Mummy vender tilbage i mørk og brutal nyfortolkning
NYHEDER 8.4.26 10:55

Stor analyse af plejehjem og pladser på vej

Kommunen vil kortlægge behov og kapacitet i 2026
NYHEDER 8.4.26 09:41

Campus overvejer stop for merkantile uddannelser

Bestyrelsen kræver flere svar efter ekstraordinært møde
NYHEDER 8.4.26 07:31

Ny demensstrategi på vej på Bornholm

Kommunen vil inddrage borgere i ny plan for området