ALLINGE – Bornholms Politi har noteret seks sigtelser og fire anholdte i nat ved Folkemødet i Allinge.
Modsatte sig anholdelseNatten til lørdag kørte politiets patruljer til flere episoder i Allinge, hvor personer havde indladt sig i slagsmål eller skabte uro i gaderne.
I alt blev seks personer sigtet, heraf fire også anholdt.
De fleste blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, én derudover for at nægte at efterkomme politiets anvisninger og en anden desuden for at modsætte sig anholdelse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.