NATUR - Måske er du heldig at se en brunlig og mørk slange med en sort zigzag-stribe langs ryggen. Den ligger og soler sig eller fortrækker skyndsomt ind i den skærmende klitbevoksning, da den finder ud af, at et ”farligt” menneske er i nærheden.

Det er naturligvis en hugorm, du er stødt på, og selvom du måske synes, at slanger er noget kryb, der skal slås ihjel, så må du ikke aflive dyret. Hugormen er nemlig sammen med de øvrige fire arter af krybdyr i Danmark, stålorm, snog, almindeligt firben og markfirben, fredet.

Der er gode chancer for at støde på de danske krybdyr ude i ferielandet, og størst chance har man for at se firben. Mens mange frygter hugormen, er der absolut ingen grund til at være bange for firben. Disse små krybdyr er lynhurtige i varmen, og de findes over næsten hele Danmark.


Nogle lægger æg - andre føder unger
Det er nemt at kende forskel på markfirben og almindeligt firben (også kaldet skovfirben). Markfirbenet er et kraftigt, kortbenet firben, der kendes fra det almindelige firben på, at det er kraftigere med kort, højt hoved og afstumpet snude (almindeligt firben har en mere slank og spinkel krop og mere spids snude). Markfirbenet kan blive mere end 20 centimeter langt, mens almindeligt firben bliver op til 18 centimeter.


De to arter af firben adskiller sig markant fra hinanden, når det gælder forplantning. Markfirbenet lægger æg, mens det almindelige firben føder sine unger.

Stålormen, der som mark- og skovfirben er en øgle - føder også sine unger. Det sker i sensommeren. Hugormen føder også levende unger, mens snogen lægger æg. Snogens æg skal ligge et sted, der er både varmt og fugtigt, hvilket kan være i eksempelvis bunker med haveaffald og kompostbunker. Og bliver du en dag i september overrasket over at se en håndfuld små snoge i kompostbunken, har du altså at holde fingrene væk. Snogen er jo fredet.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.