RØNNE – På mandag, 10. december er det 25 år siden de første 18 social- og sundhedsassistenter blev uddannet på Bornholm.
Jubilæet markerer en milepæl, mener FOA Bornholm, som har en speciel bestyrelse for faggruppen af social- og sundhedsassistenter.
- Det har betydet, at rigtig mange gennem årene har fulgt i deres fodspor og uddannet sig til social- og sundhedsassistenter her på øen... og stadig gør det, siger Lisa Nielsen, Faggruppen for Social- & Sundhedsassistenter på Bornholm.
- Det er positivt for vores sundhedsvæsen og giver meget kompetente medarbejdere inden for f.eks. sygehusverden, psykiatrien, ældreområdet og hos praktiserende læger, understreger Lisa Nielsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.