SOSU-hjælper tiltalt for underslæb
Arkivfoto

SOSU-hjælper tiltalt for underslæb

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 27-8-16 - 08:31

ALLINGE – En 45-årig kvindelig social- og sundhedshjælper er tiltalt for underslæb ved at have brugt mindst 210.000 kroner, en klient havde betroet hende.

Vicepolitiinspektør Jan Egelund, Bornholms Politi, udtalte forleden til Bornholm.nu, at der var tale om et beløb på ”ikke under 150.000 kr.”.

Nu fremgår det af anklageskriftet, at den 45-årige social- og sundhedshjælper er tiltalt for i perioden fra midten af april 2015 til slutningen af februar i år at have begået underslæb i forhold til en klient i Tejn ved at have forbrugt ikke under 210.000 kr., som var betroet hende af forurettede.

Underslæb er en kriminel handling, hvor man uretmæssig forbruger betroede penge. Det adskiller sig fra tyveri ved, at man allerede er i besiddelse af det tilegnede.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU