Sparer 81,6 mio. kr. på ældreområdet
Arkivfoto

Sparer 81,6 mio. kr. på ældreområdet

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 24-6-15 - 07:52

Social- og Sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune mener, det er muligt at spare 81,6 millioner kroner på ældreområdet uden at forringe servicen.

Besparelserne fordeles over de kommende fire år.

Det eksterne konsulentfirma Type2Dialog har analyseret ældreområdet i samarbejde med ansatte i kommunen. Konklusionen er, at kommunen ”ikke står overfor en spareøvelse, men at der er tale om et reelt og radikalt skift i tilgang i den måde opgaverne i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder sygepleje, løses på”.

Kommunen vil fortsat have fokus på rehabilitering, men ”Bornholms Regionskommune skal gøre det anderledes og mere omfattende end tidligere, og have øget fokus på at få det til at virke med fuld effekt på alle niveauer i organisationen, og hermed sikre realisering af gevinsterne”, som det hedder i et notat til Social- og Sundhedsudvalgets kommende møde.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 14.1.26 22:51

26-årige Patrick vil genstarte Walkie Banko for øens ældre