RØNNE - Fremgangen i indtjeningen og antallet af nye kunder hos Bornholms Brandforsikring A/S skyldes blandt andet øget fokus på forsikringstagernes behov.
Adm. direktør Morten Holten peger således på billigere forsikringer og bedre dækninger som årsager til fremgangen for det lokale forsikringsselskab.
Senest har Bornholms Brand forbedret dækningen på bilforsikringen uden merpris, idet påkørsel af dyr dækkes under friskade, og parkeringsskade uden kendt modpart inkluderes i udvidet dækning uden merpris.
- Effekten heraf har vi nu set fuldt ud i 2019, hvor vi kan konstatere, at vi har 181 skader i forbindelse med påkørsel af dyr samt 162 parkeringsskader uden kendt modpart, lyer det fra Morten Holten.
Samlet set vurderes de forbedrede dækninger at have medført en merudgift under bilforsikringen på 1,5 million kroner i 2019, men der er samtidig kommet flere kunder i selskabet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.