RØNNE – En 50-årig mand fra Rønnes opland er idømt 10 måneders betinget fængsel for underslæb for næsten 312.000 kroner.
Den dømte var ansat som bogholder hos firmaet A. P. Eriksen i Aakirkeby.
I retten erkendte han, at han i perioden fra 10. oktober 2014 til 3. maj i år foretaget i alt 79 overførsler fra firmaets konto til sin egen konto.
I alt er der begået underslæb for 311.954,60 kr.
De 10 måneders betinget fængsel har en prøvetid på to år, hvor den dømte ikke må begå noget strafbart.
Desuden skal han inden for et år udføre 150 timers ulønnet samfundstjeneste og være under tilsyn af Kriminalforsorgen i et år.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.