RØNNE - Bornholms Politi har sigtet en 25-årig mand og en 26-årig kvinde for overtrædelse af narkotikaloven.
I forbindelse med en anden politiforretning fredag eftermiddag i Provstegade i Rønne, blev den 25-årige fundet i besiddelse af ca. 10 gram hash. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Ved samme lejlighed blev den 26-årige kvinde truffet samme sted og fundet i besiddelse af ca. 9 gram hash. Kvinden blev ligeledes sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, oplyser Bornholms Politi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.