H/F ”Villum Clausen” var fredag aften forsinket i op mod 35 minutter på grund af et større trafikuheld, som spærrede vejen mellem Malmø og Ystad.
Uheldet skete fredag eftermiddag på E65 ved rundkørslen ved Sturup. Tre biler var involveret og en person måtte bringes til sygehus med lettere skader.
BornholmerFærgen oplyser, at to af Bornholmerbussens busser og et større antal biler, som skulle med hurtigfærgen fra Ystad, ikke kunne nå frem i tide. For ikke at efterlade de mange rejsende, ventede ”Villum Clausen” i Ystad, så de kunne komme med færgen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.