Ung bilist påkørte lygtepæl
Foto: Søren Jensen

Ung bilist påkørte lygtepæl

AF BJARNE HANSEN / Fredag 5-8-16 - 22:48

KLEMENSKER – En personbil påkørte fredag aften en lygtepæl i Klemensker.

Uheldet skete, da en 19-årig ung mand havde fået lidt for meget fart på i krydset Klemens Storegade - Bedegadevej. Han mistede herredømmet og kørte ind i en lygtepæl i rabatten bag fortovet på det nordøstlige hjørne.

Bornholms Energi- & Forsyning måtte møde op for at fjerne lygtepælen, der var bøjet ud over fortov og cykelsti.

Der er ikke melding om personskade ved uheldet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU