Der udbrød natten til søndag brand i en bil, som var parkeret op ad en bygning i Landemærket i Rønne.
Brandvæsnet blev tilkaldt kl. 04:18.
Ved brandvæsnets ankomst var bilen overtændt, og det lykkedes ikke at få slukket ilden, inden bilen udbrændte.
Bygningen, der tidligere blev benyttet af Gerts Byggeforretning, ligger ved siden af Rønne Arrest, og rummer i dag en motorcykelklub og værksted.
Vagthavende ved Bornholms Politi Michael Mortensen oplyser, at brandårsagen endnu er ukendt.
- Ud over bilen, så skete der skader på en nærliggende bygning, siger vagthavende.
![]()
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.