Kapgængeren Jens Borello fra Åkirkeby vandt i weekenden »Australian Centurion Race« i Melbourne.
Distancen var 100 miles, svarende til 161 km, og Borello gennemførte på 22:33:10 timer.
- Virkeligheden har simpelthen overgået mine vildeste fantasier: for anden gang inden for bare to måneder lykkes det mig at vinde en større, prestigefyldt gangkonkurrence i udlandet, siger Jens Borello.
Borello vandt i februar »American Centurion Race« i Houston i Texas, da han kom i mål efter at have gået de 100 miles på 23:21:14 timer.
Efter konkurrencen i Australien er Jens Borello som eneste dansker, udover kapgængeren Per Kleis Pedersen fra Århus, i besiddelse af fire Centurion-titler. Tilbage resterer kun den new zealandske og den malaysiske.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.