TRAV - Bornholmeren Michala Haagensen er med i feltet på 10 rytterske, som i morgen fredag deltager i DM for monteryttere i Aalborg.
Den halve snes deltagere har hver tre ridt. Michala Haagensen har trukket hestene Zinzan Cash, Algol og Bacardi.
Michala Haagensen fik licens til travløb som 16-årig, i 2014, og vandt allerede første gang i start nummer to. På ryggen af Jesper Riis Nielsen trænede Izmir.
Hun er uden sammenligning den bedste monterytter på Bornholm til dato, med Annika M. Hansen som nærmeste vidne.
De to bornholmere har bragt Bornholm på landkortet med respekt i de såkaldte ridetravløb.
Begge med mulighed for at drive det til mere end cifrene antyder.
Annika M. Hansen fik chancen som professionel i stalden hos Danmarks førende galoptræner Bent Olsen i Klampenborg, men bornholmeren fandt sig aldrig til rette i hovedstaden, og samarbejdet ophørte tidligt.
Michala Haagensen har gradvist udviklet sig til også en habil sulkykusk.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.