TRAV - Den delvise nedlukning af samfundet får ikke bornholmerne til at afholde sig for investeringer i travheste.
Flere bornholmere har benyttet påsken til at købe sig ind i anpartshesten Ghita Nørby, som er en toårig hoppe udbudt i 600 andele i regi Team Lunden.
Skuespilleren ved samme navn er medejer i hesten, som trænes af den dobbelte derbyvinder Axel Jacobsen.
- Hoppen har ikke sat en hov forkert i træningen. Det er for tidligt at udtale sig om hendes muligheder som væddeløber. Vi kan bare håbe, fortæller hoppens træner Axel Jacobsen.
Flere end et kvart hundrede bornholmer har aktier i travhesten Ghita Nørby.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.