CYKLING - Den bornholmske cykelrytter Magnus Cort håber på at komme til at køre Tour de France til august.

Nedlukningen af cykelsporten har dog fået betydning for mange cykelrytteres program, fordi kalenderen lige pludselig er blevet meget mere sammenpresset med flere store løb, hvis de gennemføres.

Det var inden sæsonstart håbet, at han skulle have gentaget sin etapesejr fra 2018, når sommerens store cykelløb skulle skydes i gang fra Nice i sydfrankrig sidst i juni. Det er nu flyttet med start 29. august og køres til den 20. september.

Magnus Cort håber dog, at han fortsat kommer til at køre Tour de France, når alle brikkerne er faldet på plads, og rytterne er udtaget.

Den bornholmske rytter fik ellers en god start på sæsonen på sit nye hold, EF Pro Cycling, hvor han både vandt en etape og pointtrøjen i et fransk etapeløb.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU