I DGI-hallen i Rønne træner hver søndag mellem 15-17 en flok unge fyre en yderst krævende form for sport. Det er ikke gymnastik, det er ikke Breakdance og ej heller kampsport, men et sted derimellem og kræver masser af energi, styrke og flot ser det ud.
"Tricking" kaldes det, og bevæger sig et sted mellem Tae-kwon-do og gymnastik og streetdance. Det gælder om at lave de mest fantastiske spring, komme så højt i luften som muligt, så hurtigt som muligt og samtidig lave de mest akrobatiske spark.
SubkulturmiljøetI USA og andre dele af den vestlige verden, er det hele startet som en subkultur af de etablerede kampsportsgrene og enhver der har set en "ordentlig" kung-fu film vil påstå at det ikke ville kunne lade sig gøre i virkeligheden - men det gør det og det lige i DGI-hallen.
Kun opvisning - ikke kampsport"Men det er altså kun en opvisningssport og vi kæmper ikke mod hinanden" fortæller Christian der også er Tae-kwon-do instruktør, "Jeg startede på dette, da det kræver en langt større fysisk udfordring og jeg er startet på gymnastik for at lære grundspringene, men vi ville gerne være nogle flere" fortæller han.
Vil man se mere, kan man gå ind på youtube.com og søge på "Tricking" - så kan man se flyvespark
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.