Bornholms idræt har spildt mange ressourcer og kræfter på et håbløst forslag om en alternativ organisering af øens idrætsliv, mener formanden for DBU Bornholm.
Kim Bjelstrand skriver i bestyrelsens beretning forud for DBU Bornholms repræsentantskabsmøde søndag, at kræfterne kunne være brugt meget bedre end at skabe splid:
”Desværre har vi i idrætsrådet, i bornholmsk idræt i almindelighed, og i DBU Bornholm i særdeleshed, brugt al for mange kræfter og ressourcer på et forslag fra DGI Bornholm om et modelkommuneforsøg på Bornholm vedrørende organisering af idrætten.
Et forslag, som var dødsdømt fra starten og som ikke havde spor opbakning hos de bornholmske fodboldklubber og idrætsforeninger.
Skabte splittelseEt forslag, som DGI stædigt holdt fast i, og som kun var med til at skabe splittelse i den bornholmske idræt.
Heldigvis var forslaget med til at den øvrige idræt, herunder foreninger, lokalunioner, kredse og specialforbund samt Idrætsrådet, rykkede tættere sammen!
Ingen opbakningForslaget, som var en tro kopi af det, DIF og Specialforbundene tidligere havde afvist fra DGI, fandt ingen opbakning og forslaget gik i sig selv igen.
Tilbage er så kun, at der er brugt mange spildte ressourcer og kræfter på ingenting. Kræfter der kunne være brugt på at skabe bedre forhold for idrætten på Bornholm,” fastslår Kim Bjelstrand.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.