Bornholms Boldspil-Unions mangeårige formand, Erik Hjorth blev søndag mindet på unionens repræsentantskabsmøde.
Erik Hjorth døde i november, 63 år gammel.
Han var fra 1984 til 2000 unionens næstformand, i 2001 kasserer, og afløste i 2002 Bent Nielsen som formand - en post, han beklædte i seks år, hvor han også var medlem af Dansk Boldspil-Unions bestyrelse.
Erik Hjorth modtog en række æresbevisninger, bl.a. DBUs sølvnål i 1998, BBUs ærestegn i 1983, Hasle Kommunes Ildsjælepris i 2001, BBUs guldnål i 2001 og Danmarks Idræts-Forbunds ærestegn i 2008.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.