Supporterne fortsætter deres arrangement i NB Bornholm, der kæmper for at blive hængende i 2. division i fodbold.
Formand Claus Jespersen oplyser efter mandagens bestyrelsesmøde i supporterforening GO ON, at foreningen fortsætter som guldsponsor
Foreningen var i 2012 Guldsponsor mens de ligeledes lagde 6.000 kroner i folkeaktien.
I aftalen ligger også, at foreningen har pladser i bussen til alle udekamp til en fordelagtig pris. Et tilbud, klubben kan tilbyde i kraft af sit samarbejde med Færgen, oplyser sportschef Mikkel Skot Hansen.
”Jeg er dybt imponeret over, at en supporterforening støtter op om vores hold økonomisk. Det ses ikke mange steder, tror jeg,” lyder det fra Mikkel Skot Hansen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.