TRAV - Forrygende sæsondebut af bornholmskejede Patricia Bo. Har netop vundet på Åby i Göteborg kørt af hestens træner Ken Ecce i 1.15,4/2140 meter auto.
Tog spids fra start inden Ken Ecce slap til den på papiret hårdeste konkurrent. Ken Ecce vred Patricia Bo ud til angreb i opløbet, og den bornholmske fireårsmester skød forbi spidshesten på lette fjed til 50.000 svenske kroner.
Stald Guldkystens perle Patricia Bo er efterhånden moden til den svenske travsports eliteseirie V75. Førstepræmien i aften er bedre betalt en sejrspræmien i Bornholmsmesterskabet.
Mads Petersens landschampionatet for amatørkuske i 2023 var hans fjerde i træk og femte totalt. Mads Petersen vandt 26 løb i 2023. Hans sejrsrekord på en og samme sæson er 42 førstepladser opnået i 2021.
Den dobbelte BM-vinder Twin Peaks første afkom Horror Mystery tegner til at blive tidli startklar, tror hestens ejer Henrik Poulsen.
- Det ser sådan ud i træningen, beretter ejeren. Toårige Horror Mystery trænes af Steen Juul. Twin Peaks vandt som den første og hidtil eneste BM for hopper og BM i monte samme år. I år 2020.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.