SPORT - Øens jernmand nummer 1, Jacob Schiøtt fra Viking Atletik, er trods coronanedlukning ikke gået i hi.

Sammen med sin bedre halvdel, Betina Flade, ligger han i fortsat træning med henblik på at gennemføre endnu en Ironman. En triatlon med 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb.

Ligesom i Danmark, er stort set alt sport med store forsamlinger lukket i resten af Europa. Ironman konkurrencen er samtidig Europisk mesterskab på den legendariske distance og skulle have fundet sted sidst i juni Frankfurt, men er rykket til september.



Her håber både Betina og Jacob at kunne få lov til at gennemføre med henblik på evt. endnu en kvalifikation til VM Ironman på Hawaii. To gange tidligere har Jacob Schiøtt kvalificeret sig til VM og gennemført.

Den seneste tid er især blevet brugt til at forbedre cyklingen da også svømmehallen er lukket. Parret er dog tilmeldt til Tejn Ifs HammerTrailTri’s korte udgave i slutningen af juni for at have noget at træne frem imod.



Betina Flade. Arkivfoto

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU