TRAV - Efter 18 starter med bornholmeren Thorkil S. Munch som ejer har hesten Veto skiftet ejer.
Hesten er solgt til Billund, og går nu i træning hos Gitte Madsen i Legoland-byen.
Veto har to tredjepladser som bedst, med præmier for 6.500 kroner. Allerede indledningsvis i karrieren, i fjor, var Veto i problemer. Blev først godkendt til prøveløb i fjerde forsøg.
Den har dog vist nogen fremgang, siden den begyndte at løbe på en større bane end bornholmske. Thorkil S. Munch trænerskiftede den til Jens Arne Hansen, hvor den fik to mindre præmier i tre starter, og så slog kunde hos Gitte Madsen til.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.