TRAV - Det bornholmske opdrætterpar Elna Olsen og hendes bedre halvdel Kenn Strøby havde ingen problem med at fløjte til morgenkaffen i morges.
Deres opdræt Call Me Baunely vandt i går for anden gang i træk på nationalbanen i Lunden. Godt nok ved dødt løb med en konkurrent, men 1-tallet kan der ikke pilles ved.
- Vi er både glade og stolte, fortæller Elna Olsen til Bornholm.nu her til morgen. Det er skønt som opdrætter at sælge en hest, som leverer, og det må vi sige Call Me Baunely gør.
To sejre kan måske blive til tre ved sæsonfinalen på Charlottenlund Travbane søndag den 30. december.
- Bliver spændende, siger Elna Olsen, som også har godt nyt om parrets fløjhest Shadow Tinghøj.
- Han er helt i orden igen. Vi starter snart træningen frem mod den nye sæson, forklarer Elna Olsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.