TRAV - På baggrund af regeringens forbud, gældende frem til 30. marts 2020, mod afholdelse af arrangementer, aktiviteter og lignende, hvor mere end 10 personer er samlet, er alle danske hestevæddeløb resten af marts aflyst.


I forhold til de allerede offentliggjorte aflysninger omfatter forbuddet også løbene på Fyens Væddeløbsbanes fredag 27. marts, Charlottenlund Travbane 29. marts samt Skive Trav mandag 30. marts.

Alt i mens fortsætter Sverige med at køre travløb uden publikum. I dag med løb på to baner.

Bornholms Travbane starter først sæsonen 11. april.


På tirsdag er der atter bornholmsk besøg på den svenske derbybane Jägersro.

Den bornholmske fraflytter Bjarke Haagensen gæster banen i Malmö med sin trænede Figo Vennekilde med svenskeren Jörgen Sjunnesson i sulkyen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU