BDMINTON - Den bornholmske badmintonspiller, Mathias Christiansen, skal til Kina for at spille om verdensmesterskabet for herrehold.
Malaysia, Hongkong og Algeriet venter i Danmarks gruppe når det danske herrelandshold i badminton i morgen lørdag tager hul på Thomas & Uber Cup, VM-for hold.
Med på holdet for femte gang er bornholmske Mathias Christiansen. Han har tidligere deltaget i 2018, 2020, 2022 som herredouble, selvom han normalt begår sig i mix-double, og ikke mindst 2016, hvor herrerne for første og indtil videre eneste gang, vandt verdensmesterskabet.
Ved Thomas & Uber Cup spilles der tre singlekampe og to doublekampe. I gruppekampene bliver alle fem kampe spillet, mens knockoutkampene stopper, når en nation har vundet tre kampe.
Thomas & Uber Cup spilles i år fra 27. april – 5. maj i Chengdu. Det er femte gang, at Kina afholder Thomas & Uber Cup.
Indien er regerende Thomas Cup-vinder. Det var første gang i historien, de kunne løfte Thomas Cup-trofæet. Indonesien er den mest vindende nation med 14 titler. Danmark har vundet mesterskabet en enkelt gang. Det var i 2016, som også var seneste gang, at Thomas og Uber Cup blev afholdt i Kina
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.