NB Bornholm tabte i årets sidste kamp til nummer tre i Danmarksserien i fodbold, KFUM, Roskilde, men ikke uden modstand.
NB Bornholm holder vinterpause på næstsidstepladsen som nummer 12 i danmarksserien. Lørdagens og årets sidste kamp i danmarksserien foregik ovre og endte med et bornholmsk nederlag på 3-2.
Alt i alt, må alene resultatet siges at være godkendt for de gul/blå fra Nexø. NB Bornholm kom i første halvleg bagud med 2-0 uden at være blevet overløbet af hjemmeholdet. NB Bornholm havde flere gode chancer.
I anden halvleg fortsatte NB Bornholm det fornuftige spil, hvilket også bar frugt. Lasse Holmegaard sørgede for stillingen til 2-1, hvorefter det blev 3-1 til hjemmeholdet, mens indskiftede John Frederiksen i kampens sidste minutter fik bragt NB Bornholm på 3-2.
Første danmarksseriekamp for NB Bornholm er planlagt til afvikling sidst i marts 2015.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.