Team NH´s damer i 3. divisionshåndbold vandt søndag over Team København. Men det var ikke uden mén.
Team NH havde forholdsvis let spil i Nordlandshallen mod rækkens næstsidste hold, Team København, og Bornholmerne vandt 20-12.
Men det var ikke uden omkostninger for Hans Jacob Poulsens tropper.
I kampens sidste minut kommer Trine Arvidsen ind en tackling med en modspiller og får på en uheldig måde landet forkert, så knæet efter sigende kom af led og akutbilen fra Olsker måtte tilkaldes for at tilse spilleren.
Om det var selve tacklingen eller landingen der forårsagede uheldet, kan ikke afgøres med sikkerhed, men Trine Arvidsen er formentlig sat ud af spillet en rum tid.
Kim W. KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.