Ny opvisning af Pietra I
Arkivfoto: Torben Ager

Ny opvisning af Pietra I

AF CARSTEN BUNDGAARD / Tirsdag 4-11-14 - 23:50

For anden gang indenfor to uger var bornholmske Pietra I sine modstandere overlegen på den svenske derbybane Jägersro.

Træner, medejer og opdrætter Henrik Ipsen tog igen opstilling på sidelinjen og overlod til Palle Günther, som atter leverede varen.

Pietra I overtog nemt føringen på et tidligt tidspunkt, og så kæmpede de øvrige om andenpladsen. Den dobbelte bornholmske hoppemester løb i sin egen division, og sejrede med lethed i 1.13,3/1640 meter auto til 30.000 skr.

Sejrspræmien svarer til omring syv sejre i "almindelige" løb på Bornholm. Ikke sært Henrik Ipsen var et stort smil efter sejren.

”Der var ingen problemer,” lo Palle Günther i vindercirklen.

To øvrige heste i bornholmsk træning kom i totorækken på Jägersro. Speedy Globe og Stopsigns First, begge som tredje, til henholdsvis 5.700 og 8.500 skr. i præmie. Speedy Globe i 1.15,7/2140 meter auto og Stopsigns First i samme tid over samme distance, men i snorestart.

Der var til gengæld ingen penge til galoperende Pomerol.

Totalt 43.800 skr. hentede de bornholmsktrænede heste i aften på Jägersro. Mon ikke flere fristes til at prøve lykken inden vinterferien?



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU