Det bliver ikke meget større for travsporten på Bornholm, når et af øens opdræt lørdag får debut i V75, der køres på Jägersro ved Malmø.
Frank Mikkelsen & Mikkel Stub Jørgensen-opdrættede O'malley's Tøs starter med sin delejer Mikael Pilenberg i sulkyen. Fra udvendigt springspor med nummer syv i det 15 heste store felt. Distancen 2140 meter snore. Førstepræmien 100.000 skr.
”En placering i Top 5 vil være en stor fremgang. Starten afgør meget. Jeg skal virkelig prikke perfekt for at få en god position,” fortæller Mikael Pilenberg til Bornholms Brand Parks hjemmeside.
Det bliver start nummer 61 i karrieren for datteren af Smasher-Charons Diavolo. O'malley's Tøs har ni sejre, rekord 1.13,0a og en præmiesum på 269.637 skr. V75-løbene på lørdag køres på Mikael Pilenbergs hjemmebane.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.