Rallykører Preben Andersen og co-driver Jesper Borgen håber, det holder tørvejr i Hässleholm i Sverige i weekenden.
Gør det det, har teamet fra PA-Motorsport store chancer for en top-placering til Lille Mats Rallysprint, der er 1. afdeling af Svensk Dansk Rally Cup; en rallycup der består af syv løb, der køres i både Sverige og Danmark.
Preben Andersen lægger ikke skjul på, at han har meget høje forventninger, da det er et løb, der passer godt til den nye BMW M3.
- Bare det ikke bliver regn, for så har de 4-hjulstrukne biler en klar fordel, og det er stort set umuligt for de almindelige biler at følge trop, fastslår Preben Andersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.