Så er sæsonen i 2. division startet for Elite Bornholms U18 piger i fodbold.
Og de fortsatte som de sluttede i foråret. På udebane mødte de Allerød, og med flere skadede spillere og debutanter på holdet var resultatet ikke givet på forhånd.
Det skulle snart vise sig, at Elite Bornholm var spilstyrende det meste af kampen. Allerøds udligning til 2-2 få minutter inde i 2. halvleg viste intet om spilfordelingen.
Bornholmerne sad på det meste af spillet, og deres scoringer var resultatet af godt fremadrettet spil. Allerød spillede sig ikke til de samme chancer.
Deres to mål var mere resultatet af nogle tilfældige chancer og misforståelser i bornholmernes bageste forsvar.
Nichelle Vang og Katja Unger scorede hver et mål, mens debutanten, fødselaren og oprykkeren Sille Lindqvist blev matchvinder med to mål.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.