TRAV - Den bornholmskejede og trænede travhest Sempra Avanti kom flot fra start i 2020, da hesten årsdebuterede i dag på Sveriges derbybane Jägersro i Malmö.
Ditte Johnsen trænede og delejede Sempre Avanti blev en god toer kørt af forrige års europamester for amatørkuske Christian Nissen.
Ekvipagen Sempre Avanti/Christian Nissen var chanceløs overfor vinderen, men holdt sikkert andenpladsen til 15.000 skr. I 1.14,9/2140 meter auto.
Med andenpladsen har Ditte Johnsen den tredjemest vindende træningsstald på Bornholm i år indtil videre, efter Stefan Lind-Holm og Frank Mikkelsen.
Der var til gengæld ingen præmie til Betina Lund-staldens Livi Offshore, som gjorde første start i Betina Lunds træning.
Det blev dog 500 skr. I trøstepræmie, som alle ejerne til uplacerede heste får i løbene i Sverige som tak for de lægger spillebrikker til.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.