TRAV - Stald Bornholm.nu's nye hest Sir William har nu været hos sin nye træner Frank Mikkelsen i ligeved en uge, efter afrejsen fra Aalborg.
- Han ser fin ud falder bedre og bedre til i vores miljø. Jeg har set ham i løb på TV, og ved det er en stærk hest, som forhåbentlig vil falde godt til på vores bane, fortæller Frank Mikkelsen.
- Det ser middel ud for min stald inden sæsonstarten. En hest som Corner Tiki tror jeg vældig meget på i år, antager Frank Mikkelsen.
- Han kom til os i slutningen af sæsonen i fjor, og den bør få en god sæson, bedømmer Frank Mikkelsen.
Den dyreste hest i Frank Mikkelsens stald er træneren til gengæld ikke så optimistisk med.
Atomic Rain ejet af banens bestyrelsesformand Egon Jensen og hans bedre halvdel.
- Der har været problem lige siden jeg fik ham fra Sverige. Tror det bliver svært at få den op på tidligere niveau, forklarer den bornholmske championtræner.
Seks starter i fjor indbragte sølle 874 kroner i præmier for Atomic Rain.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.