Den bornholmske hestetræner Ulrik Christoffersen har i dag mulighed for at passere 200.000 kroner i præmier med sine trænede travheste i år.
To andre bornholmere har rundet 200.000 kroner i 2015 med deres heste i stalden.
Peter Rasmussen med 297.850 kroner og Frank Mikkelsen med 266.673 kroner.
Ulrik Christoffersens heste har vundet 194.193 kroner siden 1. januar. Han har to heste til start i København i dag, Scott Salløv i monteløbet med den tidligere professionelle Josephine Olsson og Ulricha Salløv, som bornholmeren selv skal køre.
Ulrik Christoffersen har aldrig tidligere været i nærheden af 200.000 kroners grænsen. Hans tidligere rekord er sidste års 139.518 kroner.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.