Viking Atletik vil stramme sine sanktioner
Illustrationsfoto

Viking Atletik vil stramme sine sanktioner

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 26-1-22 - 09:57

RØNNE – Bornholms største idrætsklub, Viking Atletik ønsker at stramme sine sanktioner over for medlemmer, som enten ikke betaler kontingent eller bryder klubbens regler.


Vedtægtsændring
Bestyrelsen vil derfor på generalforsamling 1. februar foreslå, at klubben i fremtiden skal kunne slette et medlem af medlemslisten allerede ved en restance på 14 dage, hvor det i dag er en måned.

Bestyrelsen ønsker også en mere smidig mulighed for at slippe af med uønskede medlemmer.

I de nuværende vedtægter står, at bestyrelsen skal godkende en eksklusion før et medlem kan slettes.


Skal kunne bortvises
Bestyrelsen ønsker at kunne bortvise medlemmer øjeblikkeligt, hvis de medvirker til tyveri, ved at lukke et "ikke medlem" ind i klubbens fitnessbygning.

Eksklusion skal fremover kunne ske, uden at bestyrelsen først skal samles og godkende det. Det skal fremover kunne gøres administrativt. Dog fortsat med mulighed for at få det rejst i bestyrelsen.


Kun misbrug af chip
Formand Claus Clausen understreger, at øvrige eksklusioner fortsat skal godkendes af bestyrelsen.

”Det er således alene Fitnessbygningen og misbrug af chip, som kan betyde en administrativ eksklusion”, understreger formanden i en skriftlig motivation til medlemmerne.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Tirsdag 24-5-22 - 15:01
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 27-5-22 - 06:09
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 28-5-22 - 06:49
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 27-5-22 - 15:40
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU