Børn skal naturligvis fastspændes korrekt
Intet er vigtigere på det sikkerhedsmæssige område end barnet bliver korrekt fastspændt. Foto: Ingimage.com

Børn skal naturligvis fastspændes korrekt

Uanset hvor dyr og sikker autostolen er, kan den ikke udfylde sin opgave, hvis du spænder barnet forkert fast i den

Lørdag 8-3-25 - 17:16

MOTOR - Som bilejer og småbørnsforælder er vished for, at de små guldklumper er optimalt sikret i den autostol, de sidder i, afgørende for sjælefreden. Derfor er vi grundige med valget af stol: Vi læser tests og sætter os ind i alt fra flammehæmmere til hofteselens vinkel, og så betaler vi det, der skal til.


Men det er faktisk ikke gjort med at købe den dyreste, bedste og mest prisvindende stol.
Ofte forsømmer vi at lære at bruge stolen optimalt, og det giver en falsk tryghed.
Her har vi listet en række af de typiske fejl, vi begår:


Stram selerne ordentligt
Den burde give sig selv, men – det er en af dem, mange af os glemmer. Selen skal være stram; så stram, at du lige kan få en flad hånd ind under og ikke mere.

Af med flyverdragten
En tyk flyverdragt under selen gør det svært at vurdere, om man har strammet selen nok. Tag flyverdragten af eller åben den, så selen kommer helt tæt på kroppen.

Brug selens stropper
Ofte ser man børn sidde fastspændt med skråselen under armen, fordi den generer dem ved at kradse mod halsen. Her må man bare en gang for alle sige nej med vægt bag. En skråselestrop skal over skulderen. Sidder den under armen, så kan den ved kollision ødelægge indre organer på barnet.

Der findes endnu en variant af denne fejl – nemlig når forældre fører skråselen bag ryggen og nøjes med hofteselen. Det er naturligvis også både forbudt og for dumt.


Undgå snoninger
Selen skal være lige, og remmen må ikke være snoet. En bred sele spreder trykpåvirkningen ved kollision optimalt ud.

Hvad siger loven
Børn skal sidde i autostol til de er mindst 135 cm høje.
Autostolen skal passe til barnets højde og/eller vægt.
Autostole skal være godkendt med ECE R129 (i-Size), 44-04 eller 44-03.
Det koster føreren et klip i kørekortet, en bøde på 2.000 kr. samt 500 kr. til Offerfonden, hvis et barn under 15 år ikke er spændt korrekt fast i bilen.
Der må ikke være flere med i bilen, end der er seler til.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 16:14
Dødsfald
DØDSFALD Torsdag 19-3-26 - 14:11
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 22-3-26 - 16:33
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 15:09
Dødsfald
DØDSFALD Fredag 20-3-26 - 16:01
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 25-3-26 - 23:20 Kaolin på Bornholm udnyttes ikke
NYHEDER 25.3.26 23:20

Kaolin på Bornholm udnyttes ikke

KULTUR 26.3.26 03:01

Bornholm får færrest turnéforestillinger

Kun 7 procent af teaterproduktionerne når landsdelen
NYHEDER 26.3.26 02:12

Bornholm har landets laveste ledighed

Trods stigning nationalt holder landsdelen niveauet nede
NYHEDER 25.3.26 23:43

Bornholm halter efter i antallet af elbiler

Øen ligger blandt de laveste i landet trods national fremgang
NYHEDER 25.3.26 23:37

Sag om ulovligt byggeri af boliger aflyst

47-årig mand skulle have været for retten – men sagen blev aflyst
KULTUR 25.3.26 23:26

Ny film i Rønne Bio: Kampen for en ny begyndelse

Romantisk drama om skyld, kærlighed og en ny chance
NYHEDER 25.3.26 21:03

Ny leder i Rønne Svømmehal

Gitte Sveigaard overtager efter Samantha Högstedt Terry
NYHEDER 25.3.26 14:15

Billigere strømtransport fra april på Bornholm

Nettariffer halveres – men højere energipriser kan æde gevinsten
DØDSFALD 25.3.26 16:08
NYHEDER 25.3.26 14:06

17-årig dreng dømt for dødstrussel mod vidne

40 dages betinget fængsel – Overvejer at anke dommen
NYHEDER 25.3.26 09:34

Granitindvinding faldet markant siden 1990’erne

Fra over 600.000 m³ årligt til mere svingende niveau
NYHEDER 25.3.26 09:02

Motorcykel stjålet i Rønne

Politiet efterlyser vidner til tyveri på Fabriksvej
NYHEDER 25.3.26 08:05

Bornholm ville give rød blok flertal

Lokale stemmer peger på tæt løb – Moderaterne får nøglerolle