Bornholms Brandvæsen blev søndag aften kaldt ud til en villabrand i Nørrekåsgade i Rønne.
Alarmen gik kl. 19:52 efter at en nabo havde observeret røg fra huset.
Flere køretøjer blev sendt til stedet, heriblandt en lægebil og en ambulance.
Indsatsleder Kim Riis, Bornholms Brandvæsen, fortæller, at huset stort set er røg- og brandskadet fra kælder til kvist.
- Den person, der var i huset, blev bjærget ud af røgdykkere, og han er i ambulance kørt på hospitalet, siger indsatslederen.
Vagthavende ved Bornholms Politi Kim Pedersen oplyser, at man endnu ikke kender årsagen til branden.
Bygningen vil blive afspærret, og kriminalteknikere skal så forsøge at klarlægge brandårsagen.
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.