Bornholms Brandvæsen blev torsdag kl. 05:27 alarmeret til en brand i en carport ved en beboelse på Udmarksvejen i Åkirkeby.
Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at det var en nabo, som observerede ilden, ved ejendommen, hvor der bor et ældre ægtepar.
Naboen kontaktede parrets søn, som hurtigt kom til stede og fik sine forældre ud, mens naboen begrænsede ilden, indtil brandmandskabet nåede frem.
Ingen personer kom noget til ved branden, men carporten udbrændte, og der skete mindre skader på en garage.
Brandårsagen er muligvis, at en trillebør har stået med gløder i nogen dage.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.