Skulle det vise sig umuligt, at Østkraft kan få dispensation til at sælge højhastighedsbredbånd via fibernet på Bornholm, er det en mulighed at øen satser på mobilt bredbånd.
"Bornholm ville sandsynligvis kunne dækkes med 7-8 mobilmaster og dette ville kunne iværksættes meget hurtigt," siger folketingsmedlem Peter Juel Jensen (V), som har hæftet sig ved, at Bornholm ligger under landsgennemsnittet, når det gælder adgangen til de såkaldte 10 Mbit/s forbindelser.
"I mine øjne bør Bornholm selvfølgelig have samme muligheder for udvikling inden for dette område og måske bedre, da IT og bredbånd kan være en af måderne til at løfte udkantsområderne," fastslår han.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.