BORNHOLM – Et flertal i Kommunalbestyrelsen har besluttet at droppe indhentningen af tilbud på et nyt lejemål til kommunens administration.
Venstre foreslog i stedet, at der først gennemføres en analyse af, hvor de administrative enheder mest hensigtsmæssigt kan placeres. Derefter skal det vurderes, hvilke kommunale ejendomme der eventuelt kan sælges eller bruges til andre formål.
Forslaget blev vedtaget med 11 stemmer mod ni.
Sagen blev behandlet for lukkede døre, og derfor fremgår det ikke af det offentlige referat, hvilken lokalitet kommunen havde overvejet at indhente tilbud på.
Jørn Westh, Sebastian Bloch Jensen og Gitte Wittorff blev erklæret inhabile og deltog ikke i behandlingen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.