Revisionsfirmaerne Rønne Revision og Vestbornholms Revision indgår med virkning fra 1. februar en samarbejdsaftale - men på sigt skal de to firmaer fusionere.
Revisionsfirmaerne vil foreløbig fortsætte uændret på de samme adresser som nu. Samtlige 22 medarbejdere i de to firmaer fortsætter ligeledes uændret.
Samarbejdsaftalen skal ses på baggrund af at registreret revisor Erling Kock af helbredsmæssige årsager ønsker at trappe lidt ned.
"Det er vort håb, at vi med indgåelse af denne aftale, kan styrke den faglige kompetence på revisionskontorerne til fordel for vore kunder og samarbejdspartnere, ligesom der herved er påbegyndt et glidende generationsskifte i Vestbornholms Revision," skriver ejerne af Rønne Revision og Vestbornholms Revision i en fælles pressemeddelelse.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.