Seks nye i Rønne Rotary Klub

AF Bjarne Hansen / Onsdag 17-11-10 - 08:30

I de seneste måneder er der optaget seks nye, kendte medlemmer i Rønne Rotay Klub, der nu tæller 44 medlemmer. Det oplyser klubbens præsident, Jørgen Hammer.

Blandt de senest optagne medlemmer er hudlæge Mathias Gerber, marketingchef Paw Brylet, kunsthåndværker Maibritt Jønsson, direktør Michael Bladt, kirurg Markus Müller og jurist Benthe Lund Pedersen.

En ny mentorordning, hvor hver gæst fra starten har en mentor, der viser gæsten særlig opmærksomhed og kan indføre gæsten i klubbens liv og indsatsområder har virket befordrende på lysten til at blive en del af det verdensomspændende fællesskab af 1,2 millioner medlemmer i 165 lande, oplyser Jørgen Hammer.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU