Taget med bukserne nede

AF Bjarne Hansen / Lørdag 27-3-10 - 00:01

En meget beruset mand blev fredag ved 15-tiden bogstavelig talt taget bukserne nede ved SuperBrugsen i Allinge.

Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at der var tale om en 48-årig mand fra lokalområdet, som politiet kender særdeles godt fra tidligere episoder.

Politiet fik flere henvendelser om, at der lå en mand og sov foran SuperBrugsen. Da en politipatrulje dukkede op, kunne de konstatere, at manden lå med bukserne nede om hælene.

"Han har fået en bøde for gadeuorden," siger vagtchefen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU