Efter fundet af liget af Henrik Olesen, en småkriminel fra Rønne, bliver kriminalbetjent Morten Jensen og Karin Lindberg advaret om farerne ved efterforskningen, da alt peger mod noget langt større og farligere end først antaget.

Afsnit 6: Jagten på båden
Henriks tatovering og den mulige forbindelse til smugleraktiviteter fyldte Mortens tanker, mens han sad ved skrivebordet og forsøgte at lægge de forskellige brikker sammen.

Sagen havde allerede taget en drejning, ingen af dem havde forventet, og nu hvilede deres håb på det næste spor: den mystiske båd, som fiskerne havde nævnt. Mens de stadig ventede på en tilbagemelding fra deres kontakter i København, havde de besluttet at fokusere deres efterforskning på denne båd.


Kystvagten havde allerede sendt en rapport, som bekræftede, at en slank og hurtig båd var blevet spottet i området omkring det tidspunkt, hvor Henrik Olesen blev fundet. Det var den samme type båd, som fiskerne havde beskrevet.

"En slank, hurtig båd," gentog Karin, mens hun skimmede rapporten fra kystvagten. "Den passer perfekt til beskrivelsen fra fiskerne."

Morten nikkede, mens han lod blikket vandre ud over vandet uden for vinduet. "Vi skal finde den båd. Den kan være vores bedste chance for at finde ud af, hvad der virkelig skete – og hvem der står bag."


De bad kystvagten om at intensivere overvågningen, og samtidig alarmerede de politiets maritime enheder om at holde øje med båden. Mens teknologien hjalp med overvågningen, valgte Morten og Karin at tage en mere direkte tilgang. De gik langs havnen og talte med fiskere, havnearbejdere og enhver, der kunne have set noget usædvanligt. Men oplysningerne var spredte, og ingen syntes at have set noget konkret.
De fortsatte deres rundspørge i stilheden langs havnen, kun brudt af mågernes skrig og vandets skvulpen mod kajen. Morten var dybt i sine egne tanker, da Karin pludselig brød stilheden.

"Tror du, vi er ved at rode os ud i noget langt større, end vi først troede?" spurgte hun stille, mens hun kiggede frem for sig.

Morten trak vejret dybt og lod sit blik glide over de urolige bølger. Han tænkte længe, før han svarede. "Ja," sagde han endelig med en alvorlig stemme. "Jeg tror, det her er meget mere end en simpel drabssag. Og jeg tror, vi kun har set toppen af isbjerget."


Karin tøvede et øjeblik, tydeligvis fordømmende ordene. "Hvis det her smuglernetværk er så stort, som vi mistænker, er vi måske allerede på deres radar. De beskytter deres forretning med alle midler, Morten."

Han vendte sig mod hende, hans ansigt alvorligt og fast. "Jeg ved det. Men vi har ikke noget valg. Hvis vi kan finde den båd – og de mennesker, der sejlede den – så kan vi endelig begynde at få nogle svar."

Lige i det øjeblik vibrerede Karins telefon. Hun tog den hurtigt op og kiggede på skærmen, hendes øjenbryn hævede sig, da hun læste beskeden.


"Kystvagten har fået øje på båden igen," sagde hun med en spændt stemme. "Den er på vej mod en lille havn nord for Gudhjem."

Morten rettede sig op, hans hjerte slog hurtigere. "Vi må afsted nu."

De løb mod bilen og satte kursen mod Gudhjem. Mens Morten kørte, kørte tankerne på højtryk. Båden kunne være nøglen til at opklare, hvad der skete med Henrik Olesen – men det betød også, at de var på vej ind i en farlig situation. Hvis båden tilhørte smuglerne, var det ikke længere bare en efterforskning. Det var en kamp mod en kriminel organisation, der ikke ville tøve med at eliminere alle, der truede deres operation.


Da de nærmede sig Gudhjem, kunne de se kystvagtens skibe, der allerede var på vej mod den lille havn. Morten kastede et hurtigt blik på Karin, som sad ved siden af ham med et koncentreret udtryk i ansigtet.

"Er du klar til det her?" spurgte han, med en stemme der bar alvorens vægt.
Hun nikkede, hendes øjne fastlåst på horisonten. "Mere end nogensinde. Lad os finde ud af, hvad de skjuler."

De rullede op til havnen og sprang ud af bilen. Båden lå allerede ved kajen, stille og tilsyneladende forladt. Noget ved situationen føltes forkert. Der var ingen mennesker i nærheden, ingen aktivitet.

"Det er for stille," mumlede Morten, mens han lod blikket glide rundt på den ellers livlige havn. Noget var galt.


De gik forsigtigt hen mod båden, velvidende at de måske nærmede sig noget farligt. Da de endelig nåede frem og klatrede ombord, føltes tavsheden næsten trykkende. Båden var tom – ingen personer, ingen tegn på nylig aktivitet. Men noget ved båden stak ud.
Mens de undersøgte båden nærmere, stødte Morten på noget, der fik blodet til at fryse i hans årer. Under et sæde i styrehuset lå en kniv, der stadig dryppede med blod. Ved siden af den lå en pose, halvt åben, med kontanter og små pakker, der tydeligvis indeholdt stoffer.

"Vi har fundet noget," sagde Morten med en lav og intens stemme, mens hans blik lå fastlåst på den blodige kniv. "Men spørgsmålet er nu: Hvor er de, og hvad venter os herfra?"

Karin stirrede på fundet med et alvorligt blik. "Vi er ikke de eneste, der leder. Vi skal være forsigtige."

Morten nikkede. Der var ingen tvivl. De var ikke længere bare på sporet af et simpelt mord. De var trådt ind i noget langt større – og langt farligere.

Fortsættes

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.