RØNNE – Den danske popstjerne Sandra Hussein skal være med til at undervise unge bornholmere i at skrive sange, når Musikhuzet 9. og 10. december afholder en workshop.
Sandra Hussein er en af de få kvindelige artister inden for den danske urban-genre. Hendes single ”DonDon” har for eksempel over en million afspilninger på Spotify.
Urban, der bruges som et bredt begreb om musik med indflydelse fra hiphop, R&B og reggae.
Sandra Hussein er vokset op i Greve. Hun er også skuespiller og har været med i filmen ”Nordvest” og i serien ”Gidseltagningen”.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.