Dialektkomedie i nye kostumer
Der var kostumeprøver lørdag på Rønne Theater.

Dialektkomedie i nye kostumer

AF BJARNE HANSEN / Søndag 9-11-14 - 08:25

Bornholmsk Amatørscene har fået specialsyet kostumer og ny scenografi til forestillingen ”I Piblamarken”, der opføres på Rønne Theater.

Amatørscenen har i mange år brugt de samme kostumer og den samme scenografi, som man altid har gjort i ”I Piblamarken”, der blev opført første gang på Rønne Theater i 1910 og som nu for fjerde gang den folkekære bondekomedie sættes op på det gamle teater.

”Denne gang har vi været så heldige, at få en uddannet kostumier og hendes syerske til at sy otte nye damekostumer. Det vil sige, der er fire kvinderoller og de får hver to helt nye kostumer, som er tro mod tidsperioden,” fortæller Bodil Lundqvist, formand for Bornholmsk Amatørscene og selv blandt skuespillerne.

De mandlige skuespillere har ikke fået nyt tøj, og det er der en ganske særlig grund til, fortæller Bodil Lundqvist:

”Omkring 1900 tallet, hvor ”I Piblamarken” foregår, var der jo ikke så meget spræl i mændenes påklædning. Men vi har ved at låne os frem kunne gøre lidt ekstra ud af mændenes kostumer”.

”I Piblamarken”, som bliver instrueret af Mogens Dam, har premiere 18. november og spiller 11 gange til og med 3. december.


De fire kvindelige skuespillere har hver fået to nye kostumer til stykket.

Et tidsbillede
Stykket er skrevet af den bornholmske dialektforfatter stud. theol. Laurits Wessel (1886-1939), som studerede i København. Musikken er skrevet af Wessels ven A. Fenger Grøn.

Mogens Dam kalder stykket et tidsbillede fra en tid, hvor det var skik, at pigerne skulle afsættes til en mand, som havde penge på kistebunden - og så var det lige meget med kærligheden og om han var gammel og grim.

Skrædder Måns Peter og hans skrappe kone Lena er fattige, men vil gerne udad til give udtryk for, de er noget. De sender deres eneste datter Borrita på Højskolen, og dér møder hun sit livs kærlighed Jens Riis.

Men mor Lena vil noget helt andet, for hun vil have Borrita gift med den rige gårdmand Andris Kofod, som jo har ”grunka” på kistebunden.

Borrita kæmper derimod for at få Jens Riis.

Borritas veninde Sâra er derimod opsat på at jagte Andris Kofods penge, og da det viser sig, at Jens Riis har arvet, så ender det hele lykkeligt.


Kostumier Mia Blom hjælper Kim Tørnstrøm med at få valgt de rigtige kostumer, mens instruktør Mogens Dam også er med på råd.

Lokal klassiker
Handlingen foregår omkring 1900-tallet og da komedien blev opført første gang på Rønne Theater spillede Wessel selv den skrappe skomagerkone Lena og de øvrige roller i stykket spilledes af Wessels studenterkammerater.

Ifølge instruktør Mogens Dam er ”I Piblamarken” nærmest blevet en lokal klassiker.

”Vi gør os stor umage for at fastholde den bornholmske sprogtone og derved give vores bidrag til bevarelsen af det bornholmske mål,” lyder det fra Mogens Dam.

Komedien er i tre akter og musikken leveres af Rutskerkvartetten.


Sminkør Mona Bagger viser Ebbe Larsen, hvordan sminken skal være. Og så skal hans hår og skæg i øvrigt farves rødt.

På rollelisten ses Kim Tørnstrøm som skrædderen Måns Peter, Bodil Lundqvist som hans kone Lena og Stina Rasmussen som deres datter Borrita.

Morten Poulsen spiller skolelæreren Birk og Camilla Cordua ses i rollen som Birks datter Sâra. Mette Gude spiller jomfru Âna, der er Birks husholderske.

Ebbe Larsen har rollen som den rige bonde Andris Kofod, mens Brian Sørensen spiller Jens Riis, der er Borritas kæreste.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 11-5-26 - 12:46 Bornholm topper prisstigninger på boligmarkedet
NYHEDER 11.5.26 12:46

Bornholm topper prisstigninger på boligmarkedet

NYHEDER 11.5.26 12:44

Bornholm får ny psykiatrisk akutmodtagelse

Nyt tilbud skal sikre hurtigere hjælp til borgere med akutte psykiske problemer
NYHEDER 11.5.26 12:35

Krydstogtsæsonen begynder på Bornholm

Gudhjem får årets første krydstogtanløb tirsdag morgen, mens Rønne også får besøg
SPORT 11.5.26 11:04

Dicte Gjetting sikrede første EM-kvalifikation i Polen

18-årige bornholmer imponerede ved sit første 3-stjernede militarystævne
NOTER 11.5.26 10:31

Redningsaktion viste sig at være falsk alarm

Melding om svømmere i nød førte til udrykning søndag aften
KULTUR 11.5.26 10:23

Svanekegårdens Venner vokser fortsat

Foreningen rundede 532 medlemmer og bidrog med over 60.000 kroner til Svanekegården i 2025
NYHEDER 11.5.26 10:14

Flere trafikanter sigtet for færdselsforseelser på Bornholm

Manglende sele, mobiltelefon, fart og knallertkørsel uden hjelm udløste bøder og klip i kørekortet
NYHEDER 11.5.26 10:10

Flere biler gennemrodet i Rønne i weekenden

Tyve gik efter blandt andet betalingskort, værktøj og solbriller
NOTER 11.5.26 10:09

Politiet bortviste genstridig bargæst i Rønne

Ville ikke forlade bar efter bortvisning fra dørmand
NYHEDER 11.5.26 10:06

19-årig kvinde til kontrol efter solouheld ved Balka

Bil fik betydelige skader i natligt færdselsuheld på Sdr. Landevej
NYHEDER 11.5.26 10:04

Ung bilist i voldsomt uheld ved Hasle

18-årig mand slap uden alvorlige skader efter solouheld på Tassevej
NYHEDER 11.5.26 10:01

16-årig sigtet efter fund af euforiserende stoffer

Ung mand fra Rønne forsøgte at skille sig af med pose ved politiets kontrol
KULTUR 11.5.26 07:03

Bøger hjælper mennesker gennem psykiske kriser

Rachel Röst gæster Rønne Bibliotek med foredrag om litteraturens helende kraft
NYHEDER 11.5.26 06:38

Politikere vil styre serviceniveau

Sociale standarder fastlægges fortsat politisk
NYHEDER 11.5.26 06:35

Energiø skaber behov for ekstra færgekapacitet

Prognose viser næsten fyldte godsfærger i 2027
NYHEDER 11.5.26 06:30

Kommunen vil flytte behandling ud på botilbud

Vil mindske transport for sårbare borgere
NYHEDER 11.5.26 00:12

Kommunen fastholder fokus på hybridtrusler

Beredskabsplan skal fortsat vedtages politisk
NYHEDER 11.5.26 00:09

Alle udskolingselever får vejledningssamtaler

Ny plan skal styrke unges uddannelsesvalg på Bornholm
KULTUR 11.5.26 00:07

Cirkusbygningen vært for koncertforedrag

Musik og poesi skal mødes under Bornholms Kulturuge
NYHEDER 11.5.26 00:06

Energiø Bornholm får særstatus i ny kommunal plan

Særlige regler for dispensationer og sagsbehandling
NYHEDER 10.5.26 19:04

Politikere fastholder styring af kollektiv trafik

Takster og trafikplaner afgøres fortsat politisk